Hvis jeg ser tilbage på mit budget har jeg afsat 12.500,- til tilslutnings-afgift og 8.120,- for 10 meter stikledning. Der er nemlig pålagt mig som køber at betale kommunen for at de fører fjernvarmen fra kanten af grunden og hen til huset. Det skulle vise sig at jeg ikke budgetterede rigtig på nogle af posterne.
Først den gode nyhed. Aalborg kommune giver mig en byggemodnings-rabat på halvdelen af tilslutings-afgiften svarende til 6.250,-. Argumentet er vist at ejeren af udstykningen allerede har betalt et byggemodningsbidrag for at få hovedledningerne hen til udstykningen.
Så den mindre gode nyhed. Fjernvarmen kommer hen til grunden i den modsatte side af hvor fordeler-anlæget er placeret i huset og dette var jeg ikke klar over. De forventede ti meters stikledninger bliver i stedet til 24 meter og en uforudset udgift på 11.375,-. Desuden skal kommunen have 3.125,- for at føre fjernvarmen igennem soklen og ind i huset.
Placering af stikledning til huset. |
Det er også rimelig lamt at aalborg fjernvarme ikke kan benytte sig af den rende som entrepenøren graver til rørføring. Nej nej, de VIL grave deres egen private rende, og ingen andre må gøre det for dem. Det koster så den nette sum af 825 kr pr. meter eller lign.
SvarSlet