Ud over murstene må tag-konstruktion siges at have størst indflydelse på husets udseende. Da vi først havde møde med HusCompagniet så vi overordnet på to valgmuligheder, hus med valmet tag og udhæng eller hus med murede gavle uden udhæng (senere har de vist tilføjet box-tag og ensidig tag-hældning til sortimentet og man kan også få udhæng på murede gavle).
HusCompagniet billede - muret gavl uden udhæng. |
HusCompagniet billede - valmet tag med udhæng. |
Vi havde følgende punkter med i overvejelserne da vi valgte tag-konstruktion:
- Pris - Valmet tag med udhæng er inkluderet i standard og murede gavle, uden udhæng koster ekstra. Ekstra pris er afhængig antal gavle og størrelse på hus (tror jeg).
- Lysindfald - Med et udhæng over alle vinduer kommer der mindre dagslys ind. Mindre lysindfald holder dog også temperaturen nede på varme sommerdage.
- Udseende - kan altid diskuteres. For os ser et hus med murede gavle uden udhæng rigtig flot ud. Jeg synes blandt andet det ser godt ud med murværk over vinduerne.
- Vedligehold af facade - Udhænget på et tag beskytter facaden af huset mod vind og vejr og det giver mindre vedligehold og længere levetid på mur og vinduer.
- Afstand til skel - Den normale regel er at alt bebyggelse skal placeres mindst 2.5 meter fra skel og der tillades et maximum udhæng på 50 cm. Et standard tag-udhæng ved HusCompagniet er 66 cm og derfor kan man bygge 16 cm mere hus mod skel uden udhæng på taget. 16 cm er ikke meget men i vores tilfælde bruger vi hele grundens længde og derfor er det relevant.
- Risiko for fugt - Dette var vi ikke bekendt med på tidspunktet men ifølge Byggeskadefonden er murede gavle uden udhæng ofte et problematisk byggeri. Læs mere her.
Vi tilvalgte et tag uden udhæng med murede gavle. Primært fordi vi hermed får plads til at bygge det hus vi gerne vil på grunden. Som en del af tilvalget får vi en "arkitekt-tagrende" i zink. Jeg små-griner altid når jeg ser det ord. :-)
Når Byggeskadefonden skriver at tag uden udhæng "...kræver skærpet omhu ved projektering og udførelse" satser jeg på at HusCompagniet har styr på den side af sagen.
Man kan i øvrigt godt få vinduerne placeret således at der stadig er mursten over dem - men det er et andet vindue. Bredere og smallere. Jeg er enig med dig i, at det ser lidt "sjovt" ud når vinduerne sidder helt oppe i udhænget.
SvarSletJeg er også mest til saddeltag :-)
Yes, det er rigtigt, er sikker på at de fleste bygge-firmaer kan lave murværk hen over vinduer hvis man ber dem om det. Har dog på fornemmelsen at det ikke er gratis tilvalg da der skal jern-afstiver over vinduet, så vidt jeg ved.
SvarSletSaddeltag er også lige mig og godt for det, for de andre tag-typer koster en del mere :-)
Det vigtigste på denne side for mig som husejer med et hus uden udhæng og med pudsede murstens-mure, er den med problemerne over tid.
SvarSletVi sidder i et ældre hus, der er "designet flot" - men, vejrlig er ret ligeglad med dette - og, i praksis bliver det praktiske over tid vigtigt - specielt hvis man går hen mister indkomst etc, og så samtidig skal oftere skal vedligeholde/købe nye vinduer, reparere på murværk, etablere nye "lappeløsninger".
Vi skal snart have nyt tag, og her skal vi have udhæng, ca./minimum 30cm - også selvom at det ødelægger meget af æstetikken. Jeg vil have et hus og bygningsdele, der holder, fremfor design.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet sørgelige ved det du skriver er så, at Huscompagniet OVERHOVEDET ikke har styr på at bygge uden udhæng. Deres forskelling laves ikke efter anvisninger fra hverken leverandører, byggeskadefonden eller murerbranchens oplysningsråd. Deres forskelling er alt for spinkel, der benyttes ikke fugtspærre og isolering føres ikke med op.
SvarSletDet er i hvert fald tilfældet hos os, og de påstår hårdnakket at det er udført efter anvisningerne i Murerhåndbogen.