mandag den 27. maj 2013

HTH Køkken - Part 3

Når jeg kommer ind i vores kommende køkken alrum bliver jeg altid i godt humør. Rummet er stort, flot, med højt til loftet og har fantastisk udsigt. I går da jeg kom forbi blev smilet lidt bredere da HTH køkken er ved at blive installeret. :-)
I sin tid tog det noget energi at blive enige om den rigtige bordplade men det endte med en hvid kompakt laminatplade. Selv om det er støv overalt og køkken ikke er færdig kan jeg allerede se at det var et godt valg. Køkkenet bliver super!


Kogepladen fra Siemens er også installeret. Med 80cm i længden optager den selvfølgelig noget ekstra bordplads men vores nuværende erfaring er at 60cm er lidt for lidt til ordentlig madlavning.


Derudover er det sidste el-arbejde færdigt, inklusiv installation af genvex anlægget.


I morgen kommer en udsending fra NovaSolar til huset. Han skal checke at hans oplysninger om tag-type, hældning osv. stemmer overens med virkeligheden. Herefter skal de installere anlægget hurtigst muligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar